NORDTEK DANMARK - Fordele og Teori bag TubeSaveren - nordtek.dk

Tip en ven Forespørgsel print

Fordele og Teori bag TubeSaveren

EN DETALJERET BESKRIVELSE AF TEKNOLOGIEN BAG TUBESAVER

Levetiden på et lysstofrør er bestemt af levetiden på delene af lysstofrørets glødetråds katode. Glødetråden i et lysstofrør er sammenlignelig med den glødetråd der lyser i en almindelig elpære, men deres formål er forskellige. Glødetrådene fra et lysstofrør kan betragtes som glødetråde indsmurte i en speciel pasta, der danner en belægning på overfladen af glødetrådene.

Når røret er tændt opvarmes glødetråden, hvorved pastabelægningen udsender elektroner. Når rørets belægning på glødetrådene er opbrugt, kan der ikke mere udsendes elektroner og lysstofrøret stopper så med at fungere.

Afstødning af pastabelægningen som udsender elektronerne er årsagen til at de fleste rør svigter, derfor er rørets glødetråd "Katoden" nøglen til rørets levetid.



Når røret er tændt forbruges konstant en lille smule af materialet på glødetrådens overflade.

Når en lampe startes med glimtænder bliver store mængder af pastaen afstødt fra glødetråden - ofte samme mængde som forbruges over en normal fuld dags anvendelse.

Et rør der aldrig slukkes, vil fungere i virkelig lang tid, hvorimod et rør (med en almindelig glimtænder) der jævnligt afbrydes vil have en kort levetid.

Når et lysstofrør skal tændes i et armatur med indbygget starter (indtil nu; oftest en glimtænder), foregår tændingen ved at en kontakt i starteren lukkes og tillader en strøm at løbe fra spolen, som er monteret foran lysstofrøret og derefter igennem de to katoder for at opvarme dem til udstrålningstemperatur.

Efterhånden som flere og flere elektroner frigives, ændrer gassen i røret sig fra at være isolerende til at være ledende.

Hvis starter kontakten åbnes på et tidspunkt hvor et tilstrækkelig antal elektroner er frigivet af katoderne, vil en startpuls sendt igennem røret bevirke en lavineeffekt af elektronaktivitet og skabe en elektrisk afladning mellem enderne af røret.

Elektron kollisionerne i denne "lysbue" frigiver usynlig ultraviolet lys, der konverteres til synligt lys af fosforpulver belægningen på den indvendige side af rørets overflade.

Desværre er det sådan at for lysstofrør der startes med en gløderørs glimtænder er processen for opstart tilfældig. Rækkefølgen på begivenheder er som følgende:

Ved opstart er den elektriske spænding over det utændte rør som lysnetspændingen. Det får en gas i glimtænderens gløderør til at gløde, hvilket opvarmer nogle bi-metalstripper i glimtænderen, således at de bevæger sig over og kortslutter en startkontakt og dermed tillader at en strøm tilføres katoderne i lysstofrøret så de bliver opvarmet.

Glimtænderens gløderør holder op med at gløde (det slukkes) når startkontakten kortsluttes og bi-metalstrippen afkøles derefter hurtigt, hvilket får startkontakten til at åbne sig, dette frigiver en mængde energi som er opsamlet i spolen og der genereres en høj spændingspuls tværs igennem røret.

Denne spændingspuls kommer måske ikke på et godt tidspunkt i forløbet og startkontakten er måske ikke lukket lang tid nok til fuldt ud at foropvarme katoderne.

Den første puls vil sandsynligvis ikke tænde lysstofrøret og forløbet vil så gentage sig.

Denne cyklus med lidt opvarmning og spændingspuls på et tilfældig tidspunkt foregår flere gange hvert sekund indtil:

(a) Katoden har fået en tilstrækkelig lang opvarmningstid til at glødetrådene udsender elektroner og (b) den tilhørende spændingspuls er frigivet på et godt tidspunkt i denne cyklus. Lysstofrøret vil da tændes. Når lampen lyser reduceres spændingen over røret og hermed også over glimtænderen til et så lavt niveau at glimtænderens gløderør ikke kan gløde, og glimtænderens vil da forbliver inaktiv.

Problemet med dette system er at røret kan blive tilført mange spændingspulser som ikke tænder røret fordi katoderne ikke er blevet opvarmet tilstrækkeligt. Den store energi som er i disse startpulser skal afledes på en eller anden måde.

Energien kan ikke blive afledt ind i gassen i røret, da den stadig er isolerende, så energien bliver nød til at blive opbrugt i pastabelægningen på glødetrådene.

Denne store energi finder svage punkter i glødetrådene og koncentrerer al energien i et enkelt punkt.

Resultatet er en "eksplosion" som sprænger noget af belægningen på glødetrådene væk.

Den således afstødte belægning lander på katodernes skjold eller på rørets inderside.

Dette er ofte synligt som "sortsværtning" eller "mørke ringe" i lysstofrørets ender.

Når startforsøgene efterhånden har fjernet for meget af den pasta som skulle udsende elektroner, holder røret op med at fungere.

For kun nogle få årtier siden var teknologien med at dosere fosforgas og kviksølv i lysstofrørene ikke bedre end at røret havde mistet op til 30% af lysstyrken indenfor de første 10.000 timers drift, hvorefter lysudbyttet faldt endnu mere. Der var på det tidspunkt ingen grund til at gøre noget for at forlænge levetiden på rørene da man aligevel normalt udskiftede rørene efter omkring 7.500 timers drift for at vedligeholde et fornuftigt lysudbytte.

Da gløderørsglimtænderen var meget billig og stadig tillod rørene at have en levetid på 5.000 til 8.000 timer i en gennemsnits installation - det samme som røret alligevel var brugbart i - var det en acceptabel løsning på dette tidspunkt.

Men, siden da er der sket meget store fremskridt indenfor områderne med teknologierne til påføring af den fluorescerende belægning, påfyldning af gassen, generel renhed og doseringen af kviksølv. Dette har resulteret i en dramatisk ændring af kvaliteten af moderne lysstofrør, sådan at den nuværende generation af lysstofrør mister mindre end 5% af lysudbyttet i løbet af mere end 20.000 timers drift, - og derefter har et relativt stabilt lysudbytte.

Det må derfor være helt klart at et startsystem som alene på grund af dets design ødelægger lysstofrør indenfor 5-8.000 timer - kun 25% af deres levetidspotentiale - IKKE har nogen berettigelse for brug sammen med nutidens lysstofrør !

Dette er begrundelsen for udviklingen af det elektroniske TubeSaver system.

TubeSaver kan sættes i som en direkte erstatning i stedet for de gammeldags gløderørs glimtændere og den tillader lysstofrør at opnå deres maksimale levetid, uanset hvor ofte de bliver tændt og slukket.

Når et lysstofrør bliver tændt med TubeSaver systemet bliver katoderne opvarmet kontinuerligt ved en lav spænding indtil de opnår den fulde temperatur til at udsende elektroner. Tidspunktet bliver automatisk justeret af TubeSaver afhængigt af forholdene. Når slutningen af foropvarmningens-perioden er nået udsender katoderne elektroner frit over hele glødetrådens areal, og en impuls med lav energi bliver tilført røret så dette kan tænde.

På grund af den komplette foropvarmning og den lave energipuls, er der ikke noget målbart slid på katoderne under opstarten, og røret kan lyse i lige så mange timer som hvis det var tændt konstant uden genstarter.

Når røret er tændt starter TubeSaver en sikkerhedsovervågning som konstant måler den effekt som røret forbruger. I tilfælde af en unormal situation, som kan opstå når drosselspolen begynder at fejle, eller ved meget store ændringer i spændingsforsyningen, eller når lysstofrøret er opbrugt, vil TubeSaver afbryde kredsløbet indtil fejlen er rettet.

Ud over de økonomiske fordele ved den længere levetid på lysstofrørene, komforten ved at slippe for de unødigt blinkende rør og sikkerhedsfunktionen, så er det også behageligt at tænke på at vort miljø bliver sparet for en ikke uvæsentlig belastning af kviksølv og andre tungmetaller.

I den fremtid som kan overskues vil belysning med lysstofrør stadig være det bedste valg som den mest effektive og komfortable lyskilde for såvel industriel som kommerciel belysning.

Med TubeSaver opnås de maksimale økonomiske fordele med de laveste omkostninger for omgivelserne.


Se TubeSaver Intro her
Se Kompatibilitets Skema her


Gå til top